42:1 Skilt fra helligdommen og omgitt av hånende fiender uttaler sangeren sin lengsel efter Gud og høitiden i hans hus, som han før har deltatt i med menigheten; men midt i sin bedrøvelse opmuntrer han sin sjel til å bie på Herren, som visselig ennu skal gi ham grunn til takk og pris, 2-6. Han klager atter over sin nød, hvori han dog finner nogen trøst i bønnens omgang med Gud, og opmuntrer på ny sin sjel til å bie på Herren, 7-12.
42:1 Til sangmesteren; en læresalme av Korahs barn.
42:2 Som en hjort skriker efter rinnende bekker, så skriker min sjel efter dig, Gud!
42:3 Min sjel tørster efter Gud, efter den levende Gud; når skal jeg komme og trede frem for Guds åsyn?
42:4 Mine tårer er min mat dag og natt, fordi man hele dagen sier til mig: Hvor er din Gud?
42:5 Dette må jeg komme i hu og utøse min sjel i mig, hvorledes jeg drog frem i den tette hop, vandret med den til Guds hus med fryderop og lovsangs røst, en høitidsskare.
42:6 Hvorfor er du nedbøiet, min sjel, og bruser i mig? Bi efter Gud! for jeg skal ennu prise ham for frelse fra hans åsyn.
42:7 Min Gud! Min sjel er nedbøiet i mig; derfor kommer jeg dig i hu fra Jordans land og Hermons høider, fra det lille fjell*. # <* landet østenfor Jordan.>
42:8 Vanndyp kaller på vanndyp ved duren av dine fossefall; alle dine brenninger og dine bølger går over mig.
42:9 Om dagen sender Herren sin miskunnhet, og om natten er hans sang hos mig, bønn til mitt livs Gud.
42:10 Jeg må si til Gud, min klippe: Hvorfor har du glemt mig? Hvorfor skal jeg gå i sørgeklær under fiendens trykk?
42:11 Det er som om mine ben blev knust, når mine fiender håner mig, idet de hele dagen sier til mig: Hvor er din Gud?
42:12 Hvorfor er du nedbøiet, min sjel, og hvorfor bruser du i mig? Bi efter Gud! for jeg skal ennu prise ham, mitt åsyns frelse og min Gud.
Created with HTMLCompiler by BibleDatabase