107:1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
107:2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
107:3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
107:4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
107:5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
107:6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
107:7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
107:8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
107:9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
107:10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
107:11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
107:12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
107:13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
107:14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
107:15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
107:16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
107:17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
107:18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
107:19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
107:20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
107:21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
107:22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
107:23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
107:24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
107:25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
107:26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
107:27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
107:28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
107:29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
107:30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
107:31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
107:32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
107:33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
107:34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
107:35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
107:36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
107:37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
107:38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
107:39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
107:40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
107:41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
107:42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
107:43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase