37:1 Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!
37:2 Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.
37:3 Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,
37:4 da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.
37:5 Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind
37:6 og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.
37:7 Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.
37:8 Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.
37:9 Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.
37:10 En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.
37:11 Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.
37:12 Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;
37:13 men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.
37:14 De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;
37:15 men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.
37:16 Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;
37:17 thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;
37:18 HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;
37:19 de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.
37:20 Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.
37:21 Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;
37:22 de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.
37:23 Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;
37:24 om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.
37:25 Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;
37:26 han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.
37:27 Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;
37:28 thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;
37:29 de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.
37:30 Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;
37:31 sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.
37:32 Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,
37:33 men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.
37:34 Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.
37:35 Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder
37:36 men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.
37:37 Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;
37:38 men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.
37:39 De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;
37:40 HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.
Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase