106:1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!
106:2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?
106:3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!
106:4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,
106:5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!
106:6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
106:7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
106:8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
106:9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
106:10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;
106:11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
106:12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
106:13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;
106:14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
106:15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.
106:16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;
106:17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
106:18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
106:19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
106:20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
106:21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
106:22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
106:23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
106:24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
106:25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;
106:26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
106:27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
106:28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;
106:29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
106:30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
106:31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
106:32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
106:33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.
106:34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
106:35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;
106:36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
106:37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;
106:38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
106:39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
106:40 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
106:41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
106:42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.
106:43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
106:44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;
106:45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
106:46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
106:47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
106:48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase