78:1 Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;
78:2 jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,
78:3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
78:4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
78:5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
78:6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,
78:7 så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
78:8 ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud
78:9 - Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -
78:10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
78:11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
78:12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;
78:13 han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;
78:14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
78:15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
78:16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
78:17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
78:18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
78:19 de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?
78:20 Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"
78:21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
78:22 fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.
78:23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne
78:24 og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
78:25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
78:26 Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
78:27 Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
78:28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
78:29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.
78:30 Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,
78:31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
78:32 Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.
78:33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.
78:34 Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
78:35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
78:36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
78:37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
78:38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
78:39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
78:40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
78:41 De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;
78:42 hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,
78:43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,
78:44 forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,
78:45 sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,
78:46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
78:47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
78:48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
78:49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
78:50 frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
78:51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
78:52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,
78:53 ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
78:54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
78:55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
78:56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
78:57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
78:58 de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.
78:59 Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;
78:60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
78:61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,
78:62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;
78:63 Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
78:64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
78:65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
78:66 han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
78:67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
78:68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
78:69 han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.
78:70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,
78:71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
78:72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte,ledede dem med kyndig Hånd.
Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase