10:1 Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?
10:2 Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
10:3 thi den gudløse praler af sin Sjæls Atfrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
10:4 Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.
10:5 Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.
10:6 Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."
10:7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
10:8 han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
10:9 han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
10:10 han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
10:11 Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."
10:12 Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!
10:13 Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?
10:14 Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager def i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
10:15 Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!
10:16 HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;
10:17 du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til
10:18 for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.
Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase