Index: Danish Bible

Salme 49

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17] [18] [19] [20] [21] [22] [23] [24] [25] [26] [27] [28] [29] [30] [31] [32] [33] [34] [35] [36] [37] [38] [39] [40] [41] [42] [43] [44] [45] [46] [47] [48] [49] [50] [51] [52] [53] [54] [55] [56] [57] [58] [59] [60] [61] [62] [63] [64] [65] [66] [67] [68] [69] [70] [71] [72] [73] [74] [75] [76] [77] [78] [79] [80] [81] [82] [83] [84] [85] [86] [87] [88] [89] [90] [91] [92] [93] [94] [95] [96] [97] [98] [99] [100] [101] [102] [103] [104] [105] [106] [107] [108] [109] [110] [111] [112] [113] [114] [115] [116] [117] [118] [119] [120] [121] [122] [123] [124] [125] [126] [127] [128] [129] [130] [131] [132] [133] [134] [135] [136] [137] [138] [139] [140] [141] [142] [143] [144] [145] [146] [147] [148] [149] [150]

49:1 +

49:2 Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,

49:3 både høj og lav, både rig og fattig!

49:4 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;

49:5 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.

49:6 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,

49:7 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?

49:8 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum

49:9 - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live

49:10 og aldrig få Graven at se;

49:11 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,

49:12 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.

49:13 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.

49:14 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela.

49:15 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.

49:16 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela.

49:17 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;

49:18 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.

49:19 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"

49:20 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.

49:21 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.