Index: Danish Bible

 

Salme 91

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17] [18] [19] [20] [21] [22] [23] [24] [25] [26] [27] [28] [29] [30] [31] [32] [33] [34] [35] [36] [37] [38] [39] [40] [41] [42] [43] [44] [45] [46] [47] [48] [49] [50] [51] [52] [53] [54] [55] [56] [57] [58] [59] [60] [61] [62] [63] [64] [65] [66] [67] [68] [69] [70] [71] [72] [73] [74] [75] [76] [77] [78] [79] [80] [81] [82] [83] [84] [85] [86] [87] [88] [89] [90] [91] [92] [93] [94] [95] [96] [97] [98] [99] [100] [101] [102] [103] [104] [105] [106] [107] [108] [109] [110] [111] [112] [113] [114] [115] [116] [117] [118] [119] [120] [121] [122] [123] [124] [125] [126] [127] [128] [129] [130] [131] [132] [133] [134] [135] [136] [137] [138] [139] [140] [141] [142] [143] [144] [145] [146] [147] [148] [149] [150]

91:1 Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

91:2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.

91:3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

91:4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.

91:5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen

91:6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

91:7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;

91:8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

91:9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

91:10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

91:11 thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;

91:12 de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;

91:13 du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.

91:14 "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

91:15 kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:

91:16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"

 

Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase