Index: Danish Bible

 

Salme 59

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17] [18] [19] [20] [21] [22] [23] [24] [25] [26] [27] [28] [29] [30] [31] [32] [33] [34] [35] [36] [37] [38] [39] [40] [41] [42] [43] [44] [45] [46] [47] [48] [49] [50] [51] [52] [53] [54] [55] [56] [57] [58] [59] [60] [61] [62] [63] [64] [65] [66] [67] [68] [69] [70] [71] [72] [73] [74] [75] [76] [77] [78] [79] [80] [81] [82] [83] [84] [85] [86] [87] [88] [89] [90] [91] [92] [93] [94] [95] [96] [97] [98] [99] [100] [101] [102] [103] [104] [105] [106] [107] [108] [109] [110] [111] [112] [113] [114] [115] [116] [117] [118] [119] [120] [121] [122] [123] [124] [125] [126] [127] [128] [129] [130] [131] [132] [133] [134] [135] [136] [137] [138] [139] [140] [141] [142] [143] [144] [145] [146] [147] [148] [149] [150]

59:1 +

59:2 Fri mig fra mine Fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;

59:3 fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!

59:4 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.

59:5 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!

59:6 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela.

59:7 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!

59:8 Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"

59:9 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,

59:10 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;

59:11 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!

59:12 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,

59:13 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;

59:14 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela.

59:15 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,

59:16 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.

59:17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.

59:18 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.

 

Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase