Index: Danish Bible

 

Salme 86

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17] [18] [19] [20] [21] [22] [23] [24] [25] [26] [27] [28] [29] [30] [31] [32] [33] [34] [35] [36] [37] [38] [39] [40] [41] [42] [43] [44] [45] [46] [47] [48] [49] [50] [51] [52] [53] [54] [55] [56] [57] [58] [59] [60] [61] [62] [63] [64] [65] [66] [67] [68] [69] [70] [71] [72] [73] [74] [75] [76] [77] [78] [79] [80] [81] [82] [83] [84] [85] [86] [87] [88] [89] [90] [91] [92] [93] [94] [95] [96] [97] [98] [99] [100] [101] [102] [103] [104] [105] [106] [107] [108] [109] [110] [111] [112] [113] [114] [115] [116] [117] [118] [119] [120] [121] [122] [123] [124] [125] [126] [127] [128] [129] [130] [131] [132] [133] [134] [135] [136] [137] [138] [139] [140] [141] [142] [143] [144] [145] [146] [147] [148] [149] [150]

86:1 Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!

86:2 Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!

86:3 Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.

86:4 Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;

86:5 thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.

86:6 Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!

86:7 På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.

86:8 Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.

86:9 Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.

86:10 Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.

86:11 Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.

86:12 Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;

86:13 thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.

86:14 Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.

86:15 Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.

86:16 Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!

86:17 Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!

 

Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase