Index: Danish Bible

Salme 102

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17] [18] [19] [20] [21] [22] [23] [24] [25] [26] [27] [28] [29] [30] [31] [32] [33] [34] [35] [36] [37] [38] [39] [40] [41] [42] [43] [44] [45] [46] [47] [48] [49] [50] [51] [52] [53] [54] [55] [56] [57] [58] [59] [60] [61] [62] [63] [64] [65] [66] [67] [68] [69] [70] [71] [72] [73] [74] [75] [76] [77] [78] [79] [80] [81] [82] [83] [84] [85] [86] [87] [88] [89] [90] [91] [92] [93] [94] [95] [96] [97] [98] [99] [100] [101] [102] [103] [104] [105] [106] [107] [108] [109] [110] [111] [112] [113] [114] [115] [116] [117] [118] [119] [120] [121] [122] [123] [124] [125] [126] [127] [128] [129] [130] [131] [132] [133] [134] [135] [136] [137] [138] [139] [140] [141] [142] [143] [144] [145] [146] [147] [148] [149] [150]

102:1 +

102:2 HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

102:3 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

102:4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

102:5 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

102:6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

102:7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

102:8 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

102:9 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

102:10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

102:11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

102:12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

102:13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

102:14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

102:15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

102:16 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

102:17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

102:18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

102:19 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

102:20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

102:21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

102:22 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

102:23 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

102:24 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

102:25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

102:26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

102:27 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

102:28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

102:29 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.