Index: Danish Bible

 

Salme 18

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17] [18] [19] [20] [21] [22] [23] [24] [25] [26] [27] [28] [29] [30] [31] [32] [33] [34] [35] [36] [37] [38] [39] [40] [41] [42] [43] [44] [45] [46] [47] [48] [49] [50] [51] [52] [53] [54] [55] [56] [57] [58] [59] [60] [61] [62] [63] [64] [65] [66] [67] [68] [69] [70] [71] [72] [73] [74] [75] [76] [77] [78] [79] [80] [81] [82] [83] [84] [85] [86] [87] [88] [89] [90] [91] [92] [93] [94] [95] [96] [97] [98] [99] [100] [101] [102] [103] [104] [105] [106] [107] [108] [109] [110] [111] [112] [113] [114] [115] [116] [117] [118] [119] [120] [121] [122] [123] [124] [125] [126] [127] [128] [129] [130] [131] [132] [133] [134] [135] [136] [137] [138] [139] [140] [141] [142] [143] [144] [145] [146] [147] [148] [149] [150]

18:1 +

18:2 HERRE, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke!

18:3 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!

18:4 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

18:5 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,

18:6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;

18:7 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

18:8 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

18:9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.

18:10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;

18:11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;

18:12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

18:13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.

18:14 HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.

18:15 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.

18:16 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.

18:17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,

18:18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.

18:19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.

18:20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

18:21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;

18:22 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud

18:23 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.

18:24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.

18:25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!

18:26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,

18:27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.

18:28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!

18:29 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.

18:30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.

18:31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

18:32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

18:33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,

18:34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,

18:35 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!

18:36 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;

18:37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.

18:38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,

18:39 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.

18:40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;

18:41 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.

18:42 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.

18:43 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.

18:44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;

18:45 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;

18:46 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.

18:47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,

18:48 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod

18:49 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.

18:50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,

18:51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.

 

Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase