104:1 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
104:2 hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
104:3 du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
104:4 Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
104:5 Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
104:6 Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
104:7 For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
104:8 for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
104:9 du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
104:10 Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
104:11 de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
104:12 over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
104:13 Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
104:14 du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
104:15 og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
104:16 HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
104:17 hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
104:18 Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
104:19 Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
104:20 du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
104:21 de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
104:22 De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
104:23 Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
104:24 Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
104:25 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
104:26 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
104:27 De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
104:28 du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
104:29 Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
104:30 du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
104:31 HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
104:32 Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
104:33 Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
104:34 Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
104:35 Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase