Index: Danish Bible

 

Salme 44

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17] [18] [19] [20] [21] [22] [23] [24] [25] [26] [27] [28] [29] [30] [31] [32] [33] [34] [35] [36] [37] [38] [39] [40] [41] [42] [43] [44] [45] [46] [47] [48] [49] [50] [51] [52] [53] [54] [55] [56] [57] [58] [59] [60] [61] [62] [63] [64] [65] [66] [67] [68] [69] [70] [71] [72] [73] [74] [75] [76] [77] [78] [79] [80] [81] [82] [83] [84] [85] [86] [87] [88] [89] [90] [91] [92] [93] [94] [95] [96] [97] [98] [99] [100] [101] [102] [103] [104] [105] [106] [107] [108] [109] [110] [111] [112] [113] [114] [115] [116] [117] [118] [119] [120] [121] [122] [123] [124] [125] [126] [127] [128] [129] [130] [131] [132] [133] [134] [135] [136] [137] [138] [139] [140] [141] [142] [143] [144] [145] [146] [147] [148] [149] [150]

44:1 +

44:2 Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

44:3 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

44:4 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

44:5 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

44:6 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

44:7 thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

44:8 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

44:9 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.

44:10 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

44:11 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

44:12 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

44:13 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

44:14 Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

44:15 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.

44:16 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn

44:17 for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

44:18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

44:19 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

44:20 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

44:21 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

44:22 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom

44:23 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

44:24 Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!

44:25 Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?

44:26 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.

44:27 Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!

 

Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase