Index: Danish Bible

 

Salme 90

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17] [18] [19] [20] [21] [22] [23] [24] [25] [26] [27] [28] [29] [30] [31] [32] [33] [34] [35] [36] [37] [38] [39] [40] [41] [42] [43] [44] [45] [46] [47] [48] [49] [50] [51] [52] [53] [54] [55] [56] [57] [58] [59] [60] [61] [62] [63] [64] [65] [66] [67] [68] [69] [70] [71] [72] [73] [74] [75] [76] [77] [78] [79] [80] [81] [82] [83] [84] [85] [86] [87] [88] [89] [90] [91] [92] [93] [94] [95] [96] [97] [98] [99] [100] [101] [102] [103] [104] [105] [106] [107] [108] [109] [110] [111] [112] [113] [114] [115] [116] [117] [118] [119] [120] [121] [122] [123] [124] [125] [126] [127] [128] [129] [130] [131] [132] [133] [134] [135] [136] [137] [138] [139] [140] [141] [142] [143] [144] [145] [146] [147] [148] [149] [150]

90:1 Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.

90:2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

90:3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"

90:4 Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.

90:5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

90:6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

90:7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

90:8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.

90:9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.

90:10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.

90:11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!

90:12 At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!

90:13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

90:14 mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

90:15 Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!

90:16 Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

90:17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!

 

Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase