Index: Danish Bible

 

Salme 94

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17] [18] [19] [20] [21] [22] [23] [24] [25] [26] [27] [28] [29] [30] [31] [32] [33] [34] [35] [36] [37] [38] [39] [40] [41] [42] [43] [44] [45] [46] [47] [48] [49] [50] [51] [52] [53] [54] [55] [56] [57] [58] [59] [60] [61] [62] [63] [64] [65] [66] [67] [68] [69] [70] [71] [72] [73] [74] [75] [76] [77] [78] [79] [80] [81] [82] [83] [84] [85] [86] [87] [88] [89] [90] [91] [92] [93] [94] [95] [96] [97] [98] [99] [100] [101] [102] [103] [104] [105] [106] [107] [108] [109] [110] [111] [112] [113] [114] [115] [116] [117] [118] [119] [120] [121] [122] [123] [124] [125] [126] [127] [128] [129] [130] [131] [132] [133] [134] [135] [136] [137] [138] [139] [140] [141] [142] [143] [144] [145] [146] [147] [148] [149] [150]

94:1 HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

94:2 stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

94:3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

94:4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

94:5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

94:6 de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

94:7 de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"

94:8 Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

94:9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

94:10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

94:11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

94:12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

94:13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

94:14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

94:15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

94:16 Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

94:17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

94:18 Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

94:19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

94:20 står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

94:21 Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

94:22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

94:23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

 

Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase