Index: Danish Bible

 

Salme 69

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17] [18] [19] [20] [21] [22] [23] [24] [25] [26] [27] [28] [29] [30] [31] [32] [33] [34] [35] [36] [37] [38] [39] [40] [41] [42] [43] [44] [45] [46] [47] [48] [49] [50] [51] [52] [53] [54] [55] [56] [57] [58] [59] [60] [61] [62] [63] [64] [65] [66] [67] [68] [69] [70] [71] [72] [73] [74] [75] [76] [77] [78] [79] [80] [81] [82] [83] [84] [85] [86] [87] [88] [89] [90] [91] [92] [93] [94] [95] [96] [97] [98] [99] [100] [101] [102] [103] [104] [105] [106] [107] [108] [109] [110] [111] [112] [113] [114] [115] [116] [117] [118] [119] [120] [121] [122] [123] [124] [125] [126] [127] [128] [129] [130] [131] [132] [133] [134] [135] [136] [137] [138] [139] [140] [141] [142] [143] [144] [145] [146] [147] [148] [149] [150]

69:1 +

69:2 Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,

69:3 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;

69:4 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;

69:5 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

69:6 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.

69:7 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!

69:8 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;

69:9 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.

69:10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:

69:11 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

69:12 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

69:13 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

69:14 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

69:15 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

69:16 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

69:17 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

69:18 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

69:19 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

69:20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.

69:21 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;

69:22 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

69:23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

69:24 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

69:25 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;

69:26 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

69:27 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.

69:28 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;

69:29 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

69:30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

69:31 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

69:32 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!

69:33 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

69:34 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

69:35 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

69:36 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;

69:37 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.

 

Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase