3:1 I sin store pine forbanner Job den dag han blev født, 1-10, og ønsker at han var død da han blev født; for de døde har ro og er fri for jordens plager, 11-19 Han spør hvorfor lidende og bedrøvede skal måtte leve, og klager bitterlig over det han må lide, 20-26.
3:1 Derefter oplot Job sin munn og forbannet den dag han blev født.
3:2 Job tok til orde og sa:
3:3 Til grunne gå den dag da jeg blev født, og den natt som sa: Et guttebarn er undfanget!
3:4 Måtte den dag bli til mørke! Måtte Gud i det høie ikke spørre efter den, og intet lys stråle over den!
3:5 Gid mørke og dødsskygge må kreve den tilbake, gid skyer må leire sig over den, gid alt som gjør en dag mørk, må skremme den!
3:6 Den natt - måtte mulm ta den! Den glede sig ikke blandt årets dager, den komme ikke med i måneders tall!
3:7 Ja, ufruktbar bli den natt! Aldri lyde det jubel i den!
3:8 Måtte de som forbanner dager, ønske ondt over den, de som er kyndige i å mane frem Leviatan!
3:9 Gid dens demrings stjerner må bli mørke! La den vente på lys, uten at det kommer! Måtte den aldri skue morgenrødens øielokk -
3:10 fordi den ikke stengte døren til min mors liv og skjulte møie for mine øine.
3:11 Hvorfor døde jeg ikke i mors liv? Hvorfor utåndet jeg ikke straks i fødselsstunden?
3:12 Hvorfor tok knær imot mig, og hvorfor bryster som jeg kunde die?
3:13 For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro -
3:14 sammen med konger og jordens styrere, som bygget sig ruiner,
3:15 eller med fyrster som eide gull, som fylte sine hus med sølv;
3:16 eller jeg var nu ikke til, likesom et nedgravd, ufullbåret foster, lik barn som aldri så lyset.
3:17 Der har de ugudelige holdt op å rase, og der hviler de trette.
3:18 Der har alle fanger ro, de hører ikke driverens røst.
3:19 Liten og stor er der like, og trælen er fri for sin herre.
3:20 Hvorfor gir han* den lidende lys, og liv til dem som bærer sorg i sitt hjerte, # <* Gud.>
3:21 dem som venter på døden uten at den kommer, og som leter efter den ivrigere enn efter skjulte skatter,
3:22 dem som gleder sig like til jubel, som fryder sig når de finner en grav -
3:23 til den mann hvis vei er skjult for ham, og som Gud har stengt for på alle kanter?
3:24 For mine sukk er blitt mitt daglige brød, og mine klager strømmer som vannet.
3:25 For alt det fryktelige jeg reddes for, det rammer mig, og det jeg gruer for, det kommer over mig.
3:26 Jeg har ikke fred, ikke ro, ikke hvile - det kommer alltid ny uro.
Created with HTMLCompiler by BibleDatabase