22:1 Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld
22:2 Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.
22:3 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder.
22:4 Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv.
22:5 På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.
22:6 Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.
22:7 Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl.
22:8 Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.
22:9 Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.
22:10 Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.
22:11 HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven.
22:12 HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.
22:13 Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet."
22:14 Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri.
22:15 Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.
22:16 Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig. -
22:17 Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!
22:18 Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben.
22:19 For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.
22:20 Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab
22:21 for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.
22:22 Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:
22:23 thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.
22:24 Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand,
22:25 at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.
22:26 Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld!
22:27 Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.
22:28 Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.
22:29 Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.
Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase