13:1 Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.
13:2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.
13:3 Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.
13:4 Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.
13:5 Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
13:6 Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
13:7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
13:8 Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.
13:9 Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.
13:10 Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.
13:11 Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.
13:12 At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
13:13 Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.
13:14 Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
13:15 God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
13:16 Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.
13:17 Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
13:18 Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.
13:19 Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.
13:20 Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.
13:21 Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.
13:22 Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
13:23 På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
13:24 Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
13:25 Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase