1:1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
1:2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
1:3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
1:4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
1:5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
1:6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
1:7 HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
1:8 Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
1:9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
1:10 Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
1:11 Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
1:12 Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven.
1:13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
1:14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
1:15 - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
1:16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
1:17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
1:18 de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
1:19 Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
1:20 Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
1:21 oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
1:22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
1:23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
1:24 Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
1:25 men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
1:26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
1:27 når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
1:28 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
1:29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
1:30 mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
1:31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
1:32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
1:33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase