Index: Danish Bible

 

Job 18

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17] [18] [19] [20] [21] [22] [23] [24] [25] [26] [27] [28] [29] [30] [31] [32] [33] [34] [35] [36] [37] [38] [39] [40] [41] [42]

18:1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

18:2 "Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

18:3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

18:4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

18:5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

18:6 Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

18:7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;

18:8 thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

18:9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

18:10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

18:11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

18:12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:

18:13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

18:14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

18:15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

18:16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

18:17 hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

18:18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

18:19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

18:20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

18:21 Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!

 

Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase