Index: Danish Bible

Job 4

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17] [18] [19] [20] [21] [22] [23] [24] [25] [26] [27] [28] [29] [30] [31] [32] [33] [34] [35] [36] [37] [38] [39] [40] [41] [42]

4:1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:

4:2 Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?

4:3 Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,

4:4 dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft.

4:5 Men nu det gælder dig selv, så taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!

4:6 Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Håb?

4:7 Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?

4:8 Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og sår Fortræd, de høster det selv.

4:9 For Guds Ånd går de til Grunde, for hans Vredes Pust går de til.

4:10 Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slås ud;

4:11 Løven omkommer af Mangel på Rov, og Løveungerne spredes.

4:12 Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken

4:13 i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;

4:14 Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;

4:15 et Pust strøg over mit Ansigt, Hårene rejste sig på min Krop.

4:16 Så stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det så ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:

4:17 "Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?

4:18 End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,

4:19 endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!

4:20 De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til Grunde.

4:21 Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom."