13:1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
13:2 hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
13:3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
13:4 mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
13:5 Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
13:6 Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
13:7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
13:8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
13:9 Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
13:10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
13:11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
13:12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13:13 Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
13:14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
13:15 se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
13:16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
13:17 Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
13:18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
13:19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
13:20 Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
13:21 Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
13:22 Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
13:23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
13:24 Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
13:25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
13:26 at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
13:27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
13:28 Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase