Index: Danish Bible

 

Matthæus 14

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17] [18] [19] [20] [21] [22] [23] [24] [25] [26] [27] [28]

14:1 På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.

14:2 Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."

14:3 Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.

14:4 Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."

14:5 Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.

14:6 Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.

14:7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.

14:8 Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"

14:9 Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.

14:10 Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.

14:11 Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.

14:12 Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.

14:13 Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.

14:14 Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.

14:15 Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."

14:16 Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"

14:17 Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."

14:18 Men han sagde: "Henter mig dem hid!"

14:19 Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.

14:20 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde

14:21 Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

14:22 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.

14:23 Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.

14:24 Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.

14:25 Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.

14:26 Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.

14:27 Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"

14:28 Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"

14:29 Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.

14:30 Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"

14:31 Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"

14:32 Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.

14:33 Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."

14:34 Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.

14:35 Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.

14:36 Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.

 

Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase