Index: Danish Bible

 

Jakob 1

[1] [2] [3] [4] [5]

1:1 Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.

1:2 Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mange Hånde Prøvelser,

1:3 vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;

1:4 men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget.

1:5 Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham.

1:6 Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.

1:7 Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Her ren,

1:8 en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.

1:9 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,

1:10 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst.

1:11 Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje.

1:12 Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.

1:13 Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;

1:14 men enhver fristes,når han drages og lokkes af sin egen Begæring;

1:15 derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når Synden er fuldvoksen, føder den Død.

1:16 Farer ikke vild, mine elskede Brødre!

1:17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.

1:18 Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.

1:19 I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;

1:20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

1:21 Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formår at frelse eders Sjæle.

1:22 Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.

1:23 Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;

1:24 thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var.

1:25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.

1:26 Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.

1:27 En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.

 

Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase