Index: Danish Bible

 

Efeserne 1

[1] [2] [3] [4] [5] [6]

1:1 Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som ere i Efesus og ere troende i Kristus Jesus:

1:2 Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

1:3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har velsignet os med al åndelig Velsignelse i det himmelske i Kristus,

1:4 ligesom han har udvalgt os i ham før Verdens Grundlæggelse til at være hellige og ulastelige for hans Åsyn,

1:5 idet han i Kærlighed forudbestemte os til Sønneudkårelse hos sig ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag,

1:6 til Pris for sin Nådes Herlighed, som han benådede os med i den elskede,

1:7 i hvem vi have Forløsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse, efter hans Nådes Rigdom,

1:8 som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand,

1:9 idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv,

1:10 for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det, som er på Jorden, i ham,

1:11 i hvem vi også have fået Arvelodden, forud bestemte efter hans Forsæt, der virker alt efter sin Villies Råd,

1:12 for at vi skulde være til Pris for hans Herlighed, vi, som forud havde håbet på Kristus,

1:13 i hvem også I, da I hørte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders Frelse, i hvem I også, da I bleve troende, bleve beseglede med Forjættelsens hellige Ånd,

1:14 som er Pant på vor Arv, til Ejendommens Forløsning, til Pris for hans Herlighed.

1:15 derfor har også jeg, efter at have hørt om eders Tro på den Herre Jesus og om eders Kærlighed til alle de hellige,

1:16 ikke ophørt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine Bønner om,

1:17 at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, må give eder Visdoms og Åbenbarelses Ånd i Erkendelse af ham,

1:18 gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Håb er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de hellige,

1:19 og hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os, som tro, alt efter hans Styrkes vældige Virkekraft,

1:20 som han udviste på Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre Hånd i det himmelske,

1:21 langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert Navn, som nævnes,ikke alene i denne Verden, men også i den kommende,

1:22 og lagde alt under hans Fødder, og ham gav han som Hoved over alting til Menigheden,

1:23 der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle.

 

Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase