Index: Danish Bible

 

2 Korinterne 11

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13]

11:1 Gid I vilde finde eder i en Smule Dårskab af mig! Dog, I gør det Jo nok.

11:2 Thi jeg er nidkær for eder med Guds Nidkærhed; jeg har jo trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for Kristus.

11:3 Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin Træskhed, således skulle eders Tanker fordærves og miste det oprigtige Sindelag over for Kristus.

11:4 Thi dersom nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I få en anderledes Ånd, som I ikke fik, eller et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I kønt finde eder deri.

11:5 Thi jeg mener ikke at stå tilbage i noget for de såre store Apostle.

11:6 Er jeg end ulærd i Tale, så er jeg det dog ikke i Kundskab; tværtimod på enhver Måde have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker.

11:7 Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde ophøjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet?

11:8 Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at tjene eder, og medens jeg var nærværende hos eder og kom i Trang, faldt jeg ingen til Byrde;

11:9 thi min Trang afhjalp Brødrene, da de kom fra Makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder.

11:10 Så vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke fratages mig i Akajas Egne.

11:11 Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det.

11:12 Men hvad jeg gør, det vil jeg fremdeles gøre, for at jeg kan afskære dem Lejligheden, som søge en Lejlighed, til at findes os lige i det, hvoraf de rose sig.

11:13 Thi sådanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som påtage sig Skikkelse af Kristi Apostle.

11:14 Og det er intet Under; thi Satan selv påtager sig Skikkelse af en Lysets Engel.

11:15 Derfor er det ikke noget stort, om også hans Tjenere påtage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gerninger.

11:16 Atter siger jeg: Ingen må agte mig for en Dåre; men hvis så skal være, så tåler mig endog som en Dåre, for at også jeg kan rose mig en Smule.

11:17 Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i Dårskab, idet jeg så tillidsfuldt roser mig.

11:18 Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kødet, vil også jeg rose mig.

11:19 Gerne finde I eder jo i Dårerne, efterdi I ere kloge.

11:20 I finde eder jo i, om nogen gør eder til Trælle, om nogen æder eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophøjer sig, om nogen slår eder i Ansigtet.

11:21 Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have været svage; men hvad end nogen trodser på (jeg taler i Dårskab), derpå trodser også jeg.

11:22 Ere de Hebræere? Jeg også. Ere de Israeliter? Jeg også. Ere de Abrahams Sæd? Jeg også.

11:23 Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: jeg er det mere. Jeg har lidt langt flere Besværligheder, fået langt flere Slag, været hyppigt i Fængsel, ofte i Dødsfare.

11:24 Af Jøder har jeg fem Gange fået fyrretyve Slag mindre end eet.

11:25 Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har jeg lidt Skibbrud, et Døgn har jeg tilbragt på Dybet;

11:26 ofte på Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Røvere, i Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer i Ørken, i Farer på Havet, i Farer iblandt falske Brødre;

11:27 i Møje og Anstrengelse, ofte i Nattevågen, i Hunger og Tørst, ofte i Faste, i Kulde og Nøgenhed;

11:28 foruden hvad der kommer til, mit daglige Overløb, Bekymringen for alle Menighederne.

11:29 Hvem er skrøbelig, uden at også jeg er det? hvem bliver forarget, uden at det brænder i mig?

11:30 Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Magtesløshed.

11:31 Gud og den Herres Jesu Fader, som er højlovet i Evighed, ved, at jeg ikke lyver.

11:32 I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad bevogtet for at gribe mig;

11:33 men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og undflyede af hans Hænder.

 

Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase