Index: Danish Bible

 

Johannes 15

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17] [18] [19] [20] [21]

15:1 "Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingårdsmanden.

15:2 Hver Gren på mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt.

15:3 I ere allerede rene på Grund af det Ord, som jeg har talt til eder.

15:4 Bliver i mig, da bliver også jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver på Vintræet, således kunne I ikke heller, uden I blive i mig.

15:5 Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre.

15:6 Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brændes.

15:7 Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.

15:8 Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple.

15:9 Ligesom Faderen har elsket mig, så har også jeg elsket eder; bliver i min Kærlighed!

15:10 Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kærlighed.

15:11 Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.

15:12 Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder.

15:13 Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv til for sine Venner.

15:14 I ere mine Venner, dersom I gøre, hvad jeg befaler eder.

15:15 Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke, hvad hans Herre gør; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort eder.

15:16 I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder til, at I skulle gå hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om i mit Navn.

15:17 Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.

15:18 Når Verden hader eder, da vid, at den har hadet mig førend eder.

15:19 Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor hader Verden eder.

15:20 Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke større end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de også forfølge eder; have de holdt mit Ord, ville de også holde eders.

15:21 Men alt dette ville de gøre imod eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kende den, som sendte mig.

15:22 Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd.

15:23 Den, som hader mig, hader også min Fader.

15:24 Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog hadet både mig og min Fader.

15:25 Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, må opfyldes: De hadede mig uforskyldt.

15:26 Men når Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen, Sandhedens Ånd, som udgår fra Faderen, da skal han vidne om mig.

15:27 Men også I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen."

 

Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase