3:1 Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,
3:2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
3:3 ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.
3:4 Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
3:5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
3:6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
3:7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
3:8 Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.
3:9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
3:10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
3:11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
3:12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
3:13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;
3:14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
3:15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
3:16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;
3:17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
3:18 og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
3:19 At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;
3:20 min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.
3:21 Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:
3:22 HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
3:23 hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
3:24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl,) derfor håber jeg på ham.
3:25 Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
3:26 det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,
3:27 godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.
3:28 Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
3:29 han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.
3:30 Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.
3:31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
3:32 har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;
3:33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
3:34 Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
3:35 når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,
3:36 når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
3:37 Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?
3:38 Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?
3:39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
3:40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
3:41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
3:42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
3:43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,
3:44 hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;
3:45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
3:46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
3:47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
3:48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
3:49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
3:50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
3:51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
3:52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
3:53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
3:54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"
3:55 Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
3:56 du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"
3:57 Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
3:58 Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;
3:59 HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
3:60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
3:61 du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,
3:62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
3:63 Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.
3:64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
3:65 gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!
3:66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase