5:1 Da sang Debora og Barnk, Abinoams Søn, denne Sang:
5:2 Frem stod Høvdinger i Israel, Folket gav villigt Møde, lover HERREN!
5:3 Hør, I Konger, lyt, I Fyrster: Synge vil jeg, synge for HERREN, lovsynge HERREN, Israels Gud!
5:4 HERRE, da du brød op fra Seir, skred frem fra Edoms Mark, da rystede Jorden, Himmelen drypped, Skyerne drypped af Vand;
5:5 Bjergene bæved for HERRENs Åsyn, for HERREN Israels Guds Åsyn!
5:6 I Sjamgars, Anats Søns, Dage, i Jaels Dage lå Vejene øde, vejfarende sneg sig ad afsides Stier;
5:7 der var ingen Fører i Israel mer, til jeg Debora stod frem, stod frem, en Moder i Israel.
5:8 Ofre til Gud hørte op, med Bygbrødet fik det en Ende. Så man vel Skjold eller Spyd hos Israels fyrretyve Tusind?
5:9 For Israels Førere slår mit Hjerte, for de villige af Folket! Lover HERREN!
5:10 I, som rider på rødgrå Æsler, I, som sidder på Tæpper, I, som færdes på Vejene, syng!
5:11 Hør, hvor de spiller mellem Vandtrugene! Der lovsynger de HERRENs Frelsesværk, hans Værk som Israels Fører. Da drog HERRENs Folk ned til Portene.
5:12 Op, op, Debora, op, op, istem din Sang! Barak, stå op! Fang dig Fanger, du Abinoams Søn!
5:13 Da drog Israel ned som Helte, som vældige Krigere drog HERRENs Folk frem.
5:14 Fra Efraim steg de ned i Dalen, din broder Benjamin var blandt dine Skarer. Fra Makir drog Høvedsmænd ned, fra Zebulon de, der bar Herskerstav;
5:15 Issakars Førere fulgte Debora, Naftali Baraks Spor, de fulgte ham ned i Dalen. Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store.
5:16 Hvorfor blev du mellem Foldene for at lytte til Hyrdernes Fløjter? Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store!
5:17 Gilead blev på hin Side Jordan, og Dan, hvi søgte han fremmed Hyre? Aser sad stille ved Havets Strand; han blev ved sine Vige.
5:18 Zebulon var et Folk, der vovede Livet, Naftali med på Markens Høje.
5:19 Kongerne kom, de kæmped; da kæmped Kana'ans Konger ved Ta'anak, ved Megiddos Vande de fanged ej Sølv som Bytte!
5:20 Fra Himmelen kæmped Stjernerne, fra deres Baner stred de mod Sisera!
5:21 Kisjon Bæk rev dem bort, Kisjons Bæk, den ældgamle Bæk. Træd frem, min Sjæl, med Styrke!
5:22 Da stampede Hestenes Hove under Heltenes jagende Fart.
5:23 "Forband", sagde HERRENs Engel "forband Meroz og dem, der bor deri! fordi de ikke kom HERREN til Hjælp kom HERREN til Hjælp som Helte!"
5:24 Velsignet blandt Kvinder være Jael, Keniten Hebers Hustru, velsignet blandt Kvinder i Telte!
5:25 Han bad om Vand, hun gav ham Mælk, frembar Surmælk i kostbar Skål.
5:26 Med Hånden griber hun Pælen, med sin højre Arbejdshammeren, fælder Sisera, kløver hans Hoved, knuser, gennemborer hans Tinding.
5:27 For hendes Fødder han segned og faldt; der, hvor han segned, der lå han fældet!
5:28 Gennem Vinduet spejded Siseras Moder, gennem Gitteret stirred hun ud: "Hvi tøver hans Vogn med at komme? Hvi nøler hans Forspands Hovslag?"
5:29 Da svarer den klogeste af hendes Fruer, og selv hun giver sig samme Svar: "Sikkert de deler det vundne Bytte, en Pige eller to til Mands,
5:30 Bytte af spraglede Tøj er til Sisera, et broget Klæde eller to til hans Hals!"
5:31 Således skal alle dine Fjender forgå, HERRE, men de, der elsker dig, skal være, som når Sol går op i sin Vælde! Derpå havde Landet Ro i fyrretyve År.
Created with FREE HTMLCompiler by BibleDatabase